Giv dig selv plads til at skabe

produktivitet - giv dig selv plads til at skabe.jpg

Du får inspiration af andre.

Hører podcasts, gemmer på Pinterest, ser Youtube-videoer, læser blogindlæg, følger de “populære” på sociale medier, googler, læser bøger og går måske til møder, konferencer og workshops.

Du hiver fif hjem.

Gode af slagsen og en hel masse “inspiration” og “gode vibes.”

Der er bare lige det:

Du ser, hvad andre gør, tænker på andre, deres indhold og hvor de er.

Du bruger tiden på andres indhold.

Du konsumerer i stedet for at fokusere på dig selv og din blog og brand.

Create vs. consume

Ofte så sker der en af to ting.

#1: Shiny Object Syndrome

Du ser en trend, et tip, inspiration, muligheder, noget fedt andre har lavet, prøvet eller opnået.

Smider alt og går efter det, for det er ”løsningen”.

Kort sagt;

Du bliver distraheret og fokuserer ikke på dine egne mål.

Du starter hele tiden ting eller skal afprøve noget nyt, men får det aldrig gjort færdigt, fordi du er videre til det næste eller er overvældet over, alt det som du også gerne vil.

Du springer rundt og har aldrig helt en plan fordi du får så mange input og har svært ved at styre det.


#2: Paralysering

Og så er der, den her.

Der er i dag så meget information tilgængeligt, så meget og så mange andre, som du skal holde dig opdateret på, at det kan hurtig kan føles som et eksternt pres.

Du bliver overvældet.

I stedet for at tage action, så prikker den lange, skeptiske finger dig ivrigt på skulderen.

Du tvivler på dig selv, dit indhold, sammenligner dig med andre og får intet lavet selv. Du konsumerer bare i stedet for selv at skabe.

Du er ikke den eneste!

Oplever du det her, så er du ikke den eneste.

Slet ikke.

Rigtig mange af os konsumerer så meget, at vi simpelthen spænder ben for dem selv – ofte ubevidst.

Så.

Jeg vil rigtig gerne udfordre dig.

Også dig, der lige nu sidder med armene over kors, sammenknebne øjne og slipper “phiif”’er ud mellem sidebenene.

Dig, der overhovedet ikke bliver påvirket af, hvad du følger med på.

Prøv det af.

Giv dig selv plads til at skabe i en periode. Vær ekstrem selektiv i, hvad du bruger din tid på at konsumere.

Fokuser kun på dig selv og din blog, brand og online business.

Create vs. consume.

Tag action:

  • Unfollow andre bloggere, influencere og kollegaer/konkurenter i din niche på Instagram
  • Log ud af Pinterest, Youtube og Facebook
  • Afmeld dig nyhedsbreve og magasiner
  • Luk ned for alle inputs og giv dig selv plads til at skabe og fokusere på din blog, brand og business i en periode

Giv det forsøg - bare en uges tid.

Vær ekstrem selektiv i, hvad du bruger din tid på at konsumere.

Det skal give værdi for dig.

Det er din begrænsede tid til dine mål.

ProduktivitetLouise