10 steps til at forberede dig til succes i efteråret

Det her sker hvert år.

Også selvom, du har været længe i gamet.

Vi når halvvejs gennem juni.

Sådan omkring d. 21-ish.

Og så kommer den der mærkelige følelse snigende.

Du kender den.

Det er som om, du taler til … et tomt internet.

Omkring d. 29. juni.

Nu er den helt slem.

Du suser ind i Google Analytic.

Av.

Ind på din e-mail-software, tjekker for nye tilmeldinger af subscribers.

Av.

Og så forbi statistikkerne for din Facebook, Instagram, Youtube, Pinterest.

Hmm..

Du tjekker Google Search Consol, måske har Google hevet dig ud?

Næ. Ingen fejlmeldinger.

Nå. Du kan ligeså godt lukke butikken, ingen gider dig.

..

Jeg har været i internetgamet i 10-12 år og det her er noget, du altid kan være sikker på.

 

Internettet lukker ned i juli måned og den medfølgende krise hos dig selv, den kan du også være helt sikker på.

 

Har du 3, 5, 8.000 besøgende om dagen på din blog, så niver det stadig, men du kan finde lidt liv.

Har du færre, så er det altså noget som kan mærkes. Når vi andre går på ferie og ikke bruger pendlertid, forelæsninger, kaffepauser, venteværelsestid, tid mens børnene er til gymnastik på at suse rundt på internettet.

Got it, Louise. Krisen er her. Hvordan fikser vi den så? 

Allerførst, så lad os lige slå fast; det sker for stort set alle. Ikke for alle, men stort set alle. Alle har en sæson afhængig af det indhold du har og, hvad du sælger.

Du er ikke en fiasko, men det vil påvirke dig uanset, hvor realistisk du er omkring at det er normalt.

Lad os se på sagen.

Du har overordnet to muligheder:

  1. Du kan råbe mås, smide en “bloggen, vloggen, podcasten, min online business holder sommerferie” på forsiden” og selv smide dig i hængekøjen indtil midt august.

  2. Du kan fortsætte og udnyttet at internettet kaster oceaner af tid, energi og mental plads til nye tiltag efter dig.

 

Well.

De to muligheder.

Lov mig, du aldrig smider et “gå din vej”-skilt på noget online – heller ikke selvom, du rent faktisk ligger i den hængekøje og vrikker med tæerne.

Så går jeg igen, hurtigere end jeg er kommet og gider ikke klikke rundt.

Du skal fastholde momentum i sommerperioden – også selvom det kun er 7, som kigger forbi.

Det betyder, at du holder ved og stadig inspirerer, underholder, hjælper eller uddanner dem, som kigger forbi.

Men det betyder ikke, at du behøver give fuld gas. Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken.

For du skal bruge din energi på at fokusere på mulighed to.

De fleste bruger deres juli eller første halvdel af august på at slappe af og nyde sommeren. Det er fint. At lade op og få slappet af er vigtig.

Men sommeren er også det perfekte tidpunkt til at gøre dig klar og forberede dig på efteråret.

Juli og august er den ultimative bedste tid for at sætte nye mål, udvikle nye ideer og tiltag, lave konkrete planer og ikke mindst, sætte turbo bag dem.

Kort sagt; Det er en en ekstrem værdifuld periode på året for dig, som vil rocke internettet.

Din sommer skal ikke handle om prøve at hive flere ind på din blog, få flere følgere på sociale medier eller øge dine salg i din online business her og nu.

Jojo.

Det er en fristende udfordring at prøve at vinde over statistikken, virkeligheden.

I hear you!

Jeg prøvede et år og failede big time!

Du behøver altså ikke råbe med på alle “challenge accepted”, bare fordi du er typen.

Niks.

Det handler i stedet om, at du fastholder momentum. Og gør dig klar til at rocke internettet, når vi andre vender tilbage fra ferien og suser rundt herinde resten af året.

August/september er den nye januar.

Efteråret er som en start på et nyt år.

Der er nemlig, yrk!?, allerede gået et halvt år og alt det vi havde sat os for i starten af året, skal nu indhentes. På 4 måneder. Og efter en sommerferie med fuld knald på solskinnet, så er vi SÅ klar. Med lidt mere energi end i januar.

August er den nye januar.

Det skal du udnytte.

Så du får alt ud af “det nye år” og vores andres kampklare mindset efter en lækker sommerferie.

Klar?

Her får du:

9 sommertiltag til dig, der vil rocke efteråret online

1 | Træk stikket

What!? Det er jo lige modsat af det vi lige har været gennem, Louise?

Nope.

Du skal bevare momentum, men skabe tid og mentalt plads for dig selv, til at gøre dig klar til efteråret. Til at gå all-in.

Det betyder, at du ikke behøver opfinde den dybe tallerken til indhold i sommermånederne. Det skal være værdifuldt og brugbart, men det kræver ikke du laver nyt pg sprødt.

Så.

Tjek dit indholdsarkiv, hvad kan du hive frem, opdatere, fornye eller samle.

Det kunne være:

  • Saml dine bedste sommeropskrifter i et indlæg

  • Saml de bedste tidligere sommeroutfits

  • Liste over gode rejsesteder, du har været og links til de blogindlæg

  • Et indlæg med links til  tidligere blogindlæg med DIY projekter, som kan laves i sommerferien

  • Eller highlight de bedste episoder fra foråret, hvis du er har en podcast eller Youtube-kanal.

Planlæg dit indhold og lad det køre af sig selv hen over sommeren.

2 | Analyser

Dit content er på plads, så er der næsten frit spil mentalt. Eller lad os være ærlige, det er der aldrig helt. Men vi er godt stykke der hen ad.

Nu er det tid til, du tager hornbrillen på og dykker ned i detaljerne.

Hvad virkede i det første halvår?

Hvad virkede ikke?

Her taler vi statistik, engagement og din mavefornemmelse.

Saml op på det hele og få overblik.

 

3 | Revurder dine mål

Klaret?

Du har tjekket op på, hvad der virkede og ikke virkede.

Hiv hornbrillen af og se på det store billede.

Allerførst tjek de mål, som du måske satte først på året. Er de stadig relevante eller skal de ændres? Tilpasses?

Hvad vil du opnå i de næste 4-5 måneder, og hvad kan du realistisk gøre i den tidsramme?

Læg din strategi for efteråret og husk at tjekke ind med din langsigtede strategi. Stemmer det overens?

Nogle gange kan vi blive så opslugt af spændende nye tiltag, at vi glemmer vores mission på den lange bane.


4 | Planlægning

Okay.

Du har styr på, hvad du vil opnå.

Måske er det:

  • At udgive content mere konsekvent.

  • At starte dit nyhedsbrev.

  • At få dit første sponsorerede samarbejde.

  • At få mere trafik på din blog? eller få flere kunder?

  • At sælge din første e-bog.

  • Indsæt selv dine mål __________

 

Det er tid til, at gøre det virkeligt med en dato. Ikke “inden det er jul”, men en helt specifik dato. Og taler vi mængde, så med et konkret antal.

Det kunne være:

  • Hvor mange blogindlæg vil du udgive pr. uge, måned og hvornår? Sæt antal og faste dage/datoer.

  • Hvor mange tilmeldinger vil få på dit nyhedsbrev og hvornår? Sæt et antal og en dato.

  • Hvornår udgiver du den e-bog, som du har tænkt på? Sæt en dato.

  • Hvornår har du en åben plads til et sponsoreret samarbejde? Sæt en dato.

  • Hvor mange besøgende vil du have? Sæt et antal og en dato.

  • Hvornår skal du promovere dine produkter, have en kampagne? Sæt en dato

Det er okay at holde datoerne er løse lige nu. Når du begynder at nedbryde dine mål yderligere, vil du opleve at du kommer til at flytte rundt med datoerne.

Jep.

De færreste af os har en realistisk vurdering af, hvad vi kan nå på x-antal tid. Vi er altid overoptimisktiske 

 

5 | Lav en actionplan

Det store billede, visionerne er altid en fest. At sætte massive mål og være i fasen, hvor alt føles som om, det kan lade sig gøre.

Men vi skal videre.

For får du ikke lavet en konkret actionplan med delmål og opgaverne, som skal føre dig derhen, så sker det her ofte:

Ingenting.

Dine mål føles diffuse og overvældende.

Det er slut nu!

Du er allerede tyvstartet med at sætte datoer for dine mål, gøre dem virkelig.

Nu er det tid til, at vi nedbryder dine mål ned til mindre steps og konkrete opgaver. Så du rent faktisk ved, hvordan du når dine mål.

Hvordan når du derhen og hvornår skal du gøre det?

 

6 | Planlæg din tid

Så.

Du har styr på målet. Du har styr på dine steps derhen og yderligere er de steps nedbrudt til konkrete opgaver.

Frem med kalenderen!

Om kører den store væg-udgave, den elektroniske eller filofax – det styrer du selv.

Men en kalender er essentielt.

Ved at sætte en fast dato kan du begynde at regne baglæns ved hjælp af din actionplan, og sætte de konkrete steps ind i kalenderen.

Men inden du gør det, så sus lige over og læs det her blogindlæg, hvor vi taler om tid.

Jeg napper en slurk kaffe imens.

IMG_0585.jpg

Kom du igennem det?

Perfekt.

Du skal skabe tid til at nå dine mål, men lig så vigtigt, så skal du have fokus på at nedbryde steps, større opgaver, ned til konkrete opgaver.

Mindre opgaver, som du kan skrive ind kalenderen, der hvor du har prioriteret tid til din køre, din blog, opbygge dit personlige brand og få gang i din online business.

Jep.

Så du ved præcis, hvad du skal arbejde med, kan få alt ud af din begrænsede tid og rent faktisk arbejder hen mod dine mål.

Det værste du kan gøre er at sætte dig ned og tænke; jeg skal arbejde mod mit mål i dag.

Du sætter dig ned ..og har ingen anelse om, hvad du skal gå i gang.

Så bryd dine steps ned til en helt konkret opgave, som du præcis ved, hvad er.

Kalender4.jpg

Og det er her, du måske indser at dine foreløbige datoer for dine mål er lidt urealistiske.

Det er helt normalt.

I stedet for at blive frustreret, så vær ærlig overfor dig selv.

Måske er det ikke realistisk, at du vil udgive 3 blogindlæg om ugen, samtidig med, at du har et fuldstidsjob og også gerne lige vil lave den e-bog og SEO-optimere alle dine blogindlæg, samtidig med du engagerer dig i alle FB-grupper for bloggere, skaber et netværk.

Og nåhr ja, gerne vil hive sponsorerede blogaftaler hjem hver måned.

Du skal prioritere, hvad du skal bruge den tid, som du har prioriteret til din side-business, på.

Overvej hvad som er vigtigst for at nå dine langsigtede mål.

Hmm.

I know.

Den kan faktisk være ret svær.

Jamen, hvad kunne være vigtigst?

Sjovt du spørger.


Protip:

Har du det ikke endnu, så..

Få styr på din contentplan for de næste 3-6 måneder.

Få lagt basen for en konsekvent udgivelse af indhold og administration af din blog, personlige brand, vlog og/eller podcast.

Få styr på grundlaget, bliv skarp på din målgruppe, deres behov, og hvad du selv går efter, før du bygger ovenpå.

Og tyvstart så.

Kom godt fra start med din content-plan. Sæt tid af i sommerperioden til at lave dit content for august og måske noget af september forud.

Seriøst?

Fuldstændig.

Vi alle er mere end klar efter sommerferien, klar til et “nyt år”. Start stærkt med at dele det bedste og mest værdifulde indhold og sæt tonen for dit år.

Hvad skal du dele?

August og først i september er en guldgrube af content til din content-plan. Igen vi er ude i “den nye janaur” – vi skal have styr på livet.

Det kunne være en mini-serie med:

  • Oprydning og organisering
  • Bedre madpakker
  • Træning efter sommeris og lidt for meget rosé.
  • Efterårsgaderobe og oprydning
  • Ferieplanlægning, fordi du var for sent ude her i sommers
  • Madplaner
  • Bedste skolestart
  • Bedste studiestart
  • Flyttehjemmefra-guide


Der er så mange områder, som du kan plukke ud fra og skabe fantastisk evergreen-content, som kan performe for dig år efter år.

De fleste har travlt efter en ferie. Indbakken er ved at springes, der skal styr på alt og alle og der er ikke meget overskud. Sikkert heller ikke hos dig selv, hvis du skal tilbage til arbejde, studie eller barsel.

Lav dit indhold på forhånd og tag den ikke bare et nøk op, men 3-4 stykker, mens du har overskud. Skab den bedste content, som du kan.

Ved at du kan sparke det mest værdifulde content ud, som overstråler alle andre (fordi de har haft lukket ned i sommeren), så får du den bedste start og er mile foran.

Du skal være klar, når din målgruppe er klar.

 

7 | Uddannelse

Din blog og business skal være klar til efteråret. Du skal også selv være klar.

Sommermånederne er det bedste tidspunkt, at læse de bøger, som du har ville læse, gennemgå de online kurser, du har købt i foråret og virkelig fokusere på dig selv og din udvikling.

Sæt tid af til at lære i din ferie.

Jeg samler ofte en liste af bøger i løbet af foråret og køber så hele stakken med “ferielæsning” hjem fra Amazon i maj/juni. Det samme sker, når vi når til december.

Er du mere til lyd, så fås langt de fleste fagbøger som audiobooks også.

Men det har du nok luret her i 2018.

8 | Opdateringer + opgraderinger

Vi har set fremad, vi har set tilbage, vi har fokuseret indenad.

Det er er tid til, vi får set på maskineriet, så alt kører som smurt, når du tager efteråret med storm.

Nå.

Svesken på disken.

Er du typen som hele tiden laver småændringer i dit blogdesign, som lad os være ærlige her, er ligegyldige for alle andre end dig selv?

Du ændrer en font.

En farve.

En streg.

Skifter logo.

Favicon.

Rykker rundt i sidebaren.

Lige retter det ene og andet.

Min lab hænger allerede i vejret.

Før i tiden var jeg  storslem til det her. Hele tiden med et øje på mit eget og prøve at forbedre.

Og jeg brugte oceaner af tid på det.

Ikke bare på at ændre ting, men også google mig til hvordan og ikke mindst overveje det. I dagevis.

Tid jeg skulle have brugt på, at arbejde mod mine mål.

Men jeg elsker at optimere. Og derfor skal jeg, selv i dag, holde mig selv i skak for ikke at gå i gang. Starter jeg med en ting, så er hele armen taget og væk er den dag. Tid jeg kunne have brugt bedre.

Så her på fronten, er der blevet lavet strikse regler når vi taler opdateringer og opgraderinger.

Måske har du også behov for det?

Jeg samler op hver 6 måned; juli og december. Alt som kan vente, kommer ind som en note i Asana (et af mine Top 10 Tools) og så har jeg afsat x-antal timer, afhængig af notens størrelse, til at få opdateret det hele.

I juli eller december.

Det betyder, at jeg kan bruge resten af året på at arbejde mod mine mål og det som rent faktisk kan ses på bundlinjen.

Undgå, at jeg ikke får en fiks 6 timers ide om, at fx. den knap bare SKAL ændres nu. Og hvis ikke, så kan jeg ikke sove i 14. dage og alle vil synes det er uprofessionelt og … yes, you get the picture.

Vi er ude af den tangent.

Så bøvler du også med et kritisk, kløende øje og kriblende fingre, så få lavet en holdbar plan for dig selv. Så du ikke bliver slugt i detajle-pilleriet og spilder din tid.

Vi kan sagtens bilde os selv ind, at det er virkelig nødvendigt, men i 99% af tilfældene er det lyv.

Anyway.

Det var et sidespor. Vi retter ind igen.

Udover min liste af opgraderinger, så er der en anden liste med “on-going updates”. Og du har luret det, den bliver set igennem i juli og december.

Listen er selvfølgelig tilpasset til min business og det skal din også.

Et par områder, du med fordel kan hive ind på listen i Asana:


Opdater og efterse:


  • Populære blogindlæg

  • Din menu og fanerne (skal du måske opdatere om-side?)

  • Dine automatiserede e-mail funnels for produkter og nyhedsbreve

  • Content upgrades (kan de forberedes, hvordan performer de?)

  • Pop-up bokse til nyhedsbreve (hvordan er opt-in raten?)

  • Sidebar (er alt relevant?)

 

IMG_0592.jpg

Skal du i gang med det helt store omrokering, så er sommeren faktisk det helt perfekte tidspunkt at opdatere og opgradere din webside.

Hvorfor?

Fordi ingen kigger rigtig med.

Du undgår at skulle sidde en onsdagsnat. Klatøjet. Desperat fordi teknik altid driller, med udsigten til at skulle holde oplæg på studiet kl. 8.00.

Og ikke mindst, så holder den stribe af emails, som efterfølgende lander med emnefeltet; “Jeg kan ikke komme ind”, “din side virker ikke” og “hjælp…” , fordi din side brækkede helt ned og det er højsæson for cookies, sig på et minimum.  (Lang sætning, huh..)

Nå. Men.

Been there, done that. 


Du gider det ikke.

Få fikset de store omrokeringer her i juli.

Uge 28, 29 er ekstra sløve.

 

9 | Insider-tip

Er der gemt noget i ærmet?

Ja da.

Et lille ekstra tip til dig, som har virkelig skal rocke det efterår.

Saml op på det netværk, som du har haft i foråret. Det kunne være andre bloggere, brands, samarbejdspartnere, events du har været til, mentorer eller ja, solopreneurs.

Kortlæg, hvem du har haft kontakt med, hvem som kunne være interessant at smide i dit netværk i efteråret og/eller hvem som du kunne starte samarbejde med i efteråret.

Er der nogle, som du skal følge op på eller kan tage kontakte til igen?

Ofte så er vi så fokuseret på den næste ting, at vi overser de muligheder med, som vi allerede har eller har haft kontakt med.

Brug dit sommer-overskud til at få styr på kontakter, netværket og de muligheder for efteråret, som kunne være der.

Men hey, husk. Giv, før du tager.
Hvad kan du gøre for dem?


Phew.

Det var 9 sommertiltag til dig, der vil rocke efteråret online

En opsummering, siger du:

  • Fasthold momentum.

  • Forbered dig til 2. halvår.

 

Altså: Brug de sløve sommermåneder på at tænke fremad og lave konkrete strategier for de næste måneder.

“Summer slump” er et rigtig fænomen, men det betyder ikke at du behøver blive trukket med.

Og hey.

Beskyt så din actionplan for efteråret.

Ikke bare fra omverdenen og hvad der lige kan dumpe ind af vigtige ting. Men også fra dig selv.

Brug nu den tid, som du har afsat, hold fast ved den og udnyt den. Præcis som skulle du til en sportsgren. Eller har tid ved lægen. Overhold dine aftale med dig selv, så du når dine mål.

Mød op og aflys kun, hvis du er syg, noget virkelig vigtig er kommet i vejen eller du seriøst har brug for en pause.

Commit til dine mål.

Du kender det nok:

Livet sker og det, du havde planlagt onsdag, udskudt til søndag og skrevet ind igen tirsdag .. whaat, lige pludselig er der gået 14 dage. Det ville aldrig ske, hvis det var et job. Lad være med at gøre det mod din side-business og dine mål.

Derfor vil jeg gerne udfordre dig her i efteråret:

Tænk på din side-business, din blog, dine mål som dit “andet job” eller “fremtidige karriere”.

At bestemme dig for, at din blog, din side-business er seriøs er vigtig og ikke er noget, som du bare kan udskyde – det er essentielt, hvis du vil se resultater.


Så.

Det er op til dig, hvordan du bruger dit efterår.

Og ikke mindst, hvordan du organiserer dine mål og hvordan du fokuserer din energi – det spiller en massiv rolle i din succes.

Det er tid til, at du skal lægge en konkret plan for det, du gerne vil gøre i efteråret.

Og når du så når til  at skulle sætte dig ned og rent fatisk gøre arbejdet i efteråret;

Tag et skridt, en opgave af gangen, og tro på, at selvom det virker umuligt, så hvis du tager en konkret ting af gangen, så når du der. Så når du dine fastsætte mål for efteråret.

 

Jo højere prioritet og bedre forberedelse, som du giver din side-business, jo større er chancen for, at den får succes. 

Tag action nu, så du kan rocke efteråret online. Du kan gøre det. 








blog, BusinessLouise