Den overraskende ting, du skal overveje før du bruger dit eget navn

DET SKAL DU OVERVEJE FØR DU BRUGER DIT EGET NAVN.jpg

Har du overvejet at skifte dit blog, brand eller business-navn?

Du har måske været i gang, lad os sige med blogging og Instagram, i 1, 2, 3 år. Du har udviklet dig, dit indhold og er ikke helt samme sted, som da du startede. Dit blog- eller profilnavn føles .. forkert, ikke rammende. Du er vokset fra det.

Det er tid til en frisk start.

Got ya.

Come on, “Louiogbearnaisen” – de første 7 år, var jeg nok på nippet til, at skifte det navn 2-300 gange.

Ingen kunne stave til det, jeg følte det holdt mig tilbage og, at jeg skulle have en mere “professionelt navn”.

Skiftet kom aldrig.

Men måske er du 100% klar at få rebrandet.

Og tænker;

Er det bedst at vælge sit eget navn til sin blog og business eller et mere overordnet navn?

Jeg hører ofte det her spørgsmål – og især med den trend, som suser i øjeblikket, hvor flere og flere vælger at gå over til deres eget navn og gøre brandet mere personligt.

Så.

Er det, den rigtige vej at gå?

Helt ærligt?

Hvad som er det rigtige navn er til din blog, brand og business, ved kun du.

Og har du fulgt med længe, så ved du, at jeg er all in på at du ikke skal bruge tonsvis af frustrationer på at finde det “rigtige” navn.

Det er ikke det, som skal holde dig tilbage.

No way!

Vælg et navn, køb domænet, kom i gang.

Dit navn betyder mest for dig selv.

Jep, dig selv – ikke på en ligegyldig “tag nu bare noget”-måde (okay, også det – du skal virkelig ikke fedte rundt med det navn og holde dig selv tilbage, fra at komme i gang), men endnu mere på en “tag lige en snak med dig selv”.

Som blogger, personligt brand og solopreneurs, så er du “hotspottet”.

Din stil, dit perspektiv, din energi, din stemme er det, som bliver bragt til festen og det som gør den speciel.

Yes, lad os sige det, som det er; du er faktisk festen. Midtpunktet.

Det betyder ofte, at din blog, brand og business er fuldstændig sammenflettet med din personlighed. Dig. Og det er helt perfekt.

Men husk, det betyder ikke at du er din blog, dit brand, din business.

Din blog, dit brand, din business er en separat enhed.

Hvad betyder det helt konkret?

Well..

Lad os se på sagen med et hurtigt eksempel:

Jeg er ikke min blog, brand og business.

Jeg er ikke Louiogbearnaisen eller Solopreneurs.

Det betyder ikke, at begge brands ikke er er bygget op omkring min personlighed og er autentiske. Det betyder, at jeg er bevidst om, hvad som jeg bringer til festen. Hvad fravælges, hvad som inkluderes, hvad som er relevant og hvad vil være forvirrende for mig, dig og målgruppen.

Herudover gør det, at jeg har nemmere ved at kunne tilpasse mig målgrupper, udvikle produkter og sig nej og sætte grænser for jobs, forhandle kontrakter, samt hyre teammedlemmer ind.

Sandheden.

Jeg er og har altid været ret nærtagende og for forbundet til alt, jeg laver. Om det er feedback på en studieopgave, en rengøring(!) eller min blog.

Det er overraskende svært for mig ikke at tage ting personligt.

Yrk!

Og jeg er fuldstændig indforstået med det.

Så det, at fokusere på, at jeg er ikke min blog, brand og business, gør at jeg kan adskille mig.

At det lidt for personlige tilhørsforhold bliver taget ud, og jeg kan skabe en mental distance, hvor jeg kan tage bedre beslutninger og holde fokus.

Og derfor har jeg valgt ikke, at bruge mit eget navn til blog, sub-brands og min business.



Så.

Det er bedst med et overordnet navn?

Næ.

Det her betyder ikke, at du ikke kan bruge dit eget navn, som navn til din blog, dit brand eller business.

(Yes, du skal holde tunge lige i munden, vi smider om os med de ord i kursiv, huh?)

What?

Jep.

Det handler om dig.

Grib i stedet spejlet, kig dig selv dybt i øjnene og tag en snak.

At du er midtpunktet, festen, gør, at det er oplagt at smide dit eget navn på festen.

I get it.

Men inden du gør det, så stop lige op og vurder:

Hvordan er du som person, hvordan er din strategi på sigt og hvor god, er du til at adskille arbejde og privatliv.

For mig er det nemmere, at arbejde med et overordnet blog-, brand-, businessnavn, da jeg kan træde et skridt tilbage, nemmere få klarhed over, hvad jeg vil med min business, formål, værdier, målgruppe – at jeg kan skabe en mental distance.

For andre betyder den mentale distance ingenting – de kan sagtens adskille sig fra deres blog, brand, business, tilpasse den til en målgruppe og have en helt klar retning og et fokus, selvom deres eget navn bliver brugt.

Måske er det dig.

Eller.

Måske har du også brug for en mental distance for at kunne arbejde optimalt med din blog. brand og business.

Fordi du oplever dit eget navn som ekstremt personligt, noget du ubevidst reagerer på og er sovset (lidt for meget) ind i. Måske har du brug for, at din blog, brand, business via navn er en separat enhed.


Det navn, som du vælger, betyder noget.

Men mest for dig selv. Både hvordan du selv ser på og arbejder med/i din blog, brand og business.

Så.

Føler du, at det er tid til en re-branding?

At dit navn holder dig tilbage, forbinder dig med noget, du ikke er mere, du er i en anden niche eller I bare er vokset fra hinanden?

Overvejer om:

Det er bedst at vælge sit eget navn til sin blog og business eller et mere overordnet navn?

Og spekulerer en del på, at hoppe med på trenden med dit eget navn?

At skifte over til dit eget navn er en enkel løsning, så du kan komme videre og tage action.

Men inden du redirecter dit domæne, så tag lige snakken med dig selv:

Spørg dig selv:

  • Hvor god er du til at skabe en professionel distance mellem arbejde og privatliv?
  • Vil du uden problemer kunne adskille dine personlige følelser, når du skal forhandle priser på samarbejde eller kontrakter?
  • Kan du nemt udvikle værdifuldt indhold til en specifik målgruppe, som ikke er dig?
  • Kan du holde fokus på den niche, som du har valgt?
  • Kan du holde fokus på den vision/det formål, som din blog, brand, business har?
  • Giver det dig en klar retning for dit brand?
  • Hvordan vil du få et evt. fremtidig teammedlem til at føle sig, som en del af brandet
  • Har du googlet dit eget navn og set, hvad der kommer op af gamle billeder, sager og andre sjove sager, som bliver en del af dit brand nu?
  • Matcher det din strategi både nu og på længere sigt?
  • Giver navnet dig plads til at vækste og udvikle din blog, dit brand og business?

Dit eget navn er ikke altid den enkle løsning – men det kan sagtens være den rigtige løsning for dig, til at rocke din del af internettet.

Og det med at få skabt en succesfuld blog og brand er præcist, hvad vi sætter fokus i blogkurset, som kommer om få uger.

Skal du med og få krudtet op i din blog, brand og business, så klik på billedet herunder og kom med på ventelisten.

Louise